Søs Hjorth-Jensen

1963

Opholdet på LMH blev en omvæltning for mig både socialt, åndeligt og i, hvordan jeg tænker om mit hverdagsliv.

Jeg var på LMH i sommeren 1963 og jeg nød pigefællesskabet i fulde drag.

Jeg er vokset op i Gilleleje, og på det tidspunkt var der ikke ret mange jævnaldrende unge mennesker. Derfor blev det ret ensomt i det kristne fællesskab. Derfor var der også god tid til at gruble over meget forskelligt, og teenageårene var på mange måder noget af en ørkenvandring.

Opholdet på LMH blev derfor virkelig en omvæltning for mig. Nu var der et fællesskab og venskab med jævnaldrende. Det bragte en menneskelig glæde ind i mit liv. Jeg kom til at bo sammen med Ingeborg Kappelgård og efter de første 14 dage, hvor jeg havde svært ved at forstå det sønderjyske, kom vi på talefod. Der var glæde og liv og musik, hvor hun var.

Så var der også god tid til læsning og jeg tror faktisk, at jeg fik læst alle Rosenius’ skrifter.

De timer, der står klarest for mig, er forstander Johannes Christensens timer over Galaterbrevet. Hans undervisning var meget levende både m.h.t. ord og fagter. Evangeliet blev malet for vores øjne, og jeg husker klart, at han med høj røst sagde ordene fra Galaterbrevet: ”hvem har forhekset jer?” Så slemt er det at bygge sit liv på noget som helst andet end det, Jesus har fuldbragt for os. Igen og igen blev det slået fast: ”Til frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg”.

Det blev nok begyndelsen på en kamp for at lære at opgive troen på, at mine præstationer (eller mangel på samme) betyder noget overfor Gud. Samtidig blev det en understregning af, at omdrejningspunktet i livet med Gud er og bliver det, Jesus er og har gjort.

Jeg har stadig brug for at få øjnene op for den grundtone igen og igen for at blive holdt fast i den kristne frihed, give slip på mit eget og finde hvilen, glæden og frimodigheden i det – også til at tjene.

Den sandhed har betydet noget for mig i de valg, jeg gør, fx i forhold til, hvad jeg læser, og hvad jeg hører.

Så husker jeg, at den første forstander, Frits Larsen, var på besøg nogle dage. Her kom det til at stå helt klart, at den ganske almindelige hverdag, der måske ikke ser ud af så meget i vores øjne, i virkeligheden er en gudstjeneste. Altså kan jeg tjene Gud i ganske almindelige ting. Han fortalte om et sted, hvor han havde været på besøg og ser konen i huset stå ved vasketøjet, og så siger han til hende: ”Nå, det er her, du tjener Gud.” Det giver noget af et perspektiv over vores arbejde og liv.

Så hvad fik jeg med: jo: Jesus i centrum og gå så frimodigt ud i hverdagen. Aldrig udlært, men altid på vej.

Søs Hjorth-Jensen (f. Karen Sørensen) gik på et rent kvindehold. Indtil 1961, hvor det blev officiel politik på LMH med blandede hold på vinterens bibelskoleafdeling, var sommerkurser kun for kvinder og vinterkurser kun for mænd. I 1967 ændredes det, så begge køn kunne komme på højskole/bibelskole enten efterår eller forår, sådan som det fungerer i dag.

1963