LMH’s tilblivelse

Tanken om de frie højskoler blev først tænkt af N. F. S. Grundtvig (1783–1872).

I hans levetid blev der allerede påbegyndt 74 af disse frie skoler. Den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844, og derefter gik det stærkt. Mange højskoler fik dog en kort levetid. Indtil Indre Mission i 1887 oprettede en højskole i Nr. Nissum, var der stort set kun grundtvigske skoler.

Omkring 275 højskoler er oprettet i tidens løb. Mange fik kun en kort levetid; i dag er der cirka 70 højskoler i Danmark.

I Luthersk Mission (LM) finder man det første notat om en eventuel højskole fra et delegeretmøde (foreningens højeste myndighed) i 1911. Notatet lyder:

”Sluttelig forhandledes om Oprettelse af en Højskole, og da Udsigterne herfor synes at være noget lysere end tidligere, nedsattes et Udvalg til Undersøgelse af Mulighederne for Tankens Realisation og eventuelt under hvilken Form.”

Faktisk finder vi den formentlig allerførste protokolførte tankespire om en højskole fremsat ved et afdelingsmøde i Vestjylland i 1899!

 

De første økonomiske tilsagn

Allerede i februar 1912 bad man LM’s venner om økonomiske tilsagn til indbetalinger over en 3-årig periode. M. Svaabeck, som var formand for udvalget, bekendtgør i juli i foreningens blad: Missionvennen, at der er givet tilsagn om kr. 36.000, og at man forventer, at den påtænkte skole kan opføres for kr. 30.000 incl. gymnastiksal!

Udvalget offentliggør, hvem de peger på som forstander og lærer, og man foreslår skolen placeret ved Hillerød, hvor man har fået tilbudt en ”passende og forholdsvis billig Byggeplads.” I oktober 1912 nedsatte man et byggeudvalg på 6 personer, og ligeledes valgte man 6 personer til at til at udarbejde vedtægter for skolen.

Opfordring til at komme videre i sagen

Der er tilsyneladende stille om sagen til februar 1914, hvor en Peder Hamborg i et langt – og ret skarpt – indlæg i Missionvennen tilskynder til, at man kommer videre med sagen.

Udvalget erkender, at problemet bl.a. er at finde personer til skolens ledelse. I den anledning skriver M. Svaabeck, at den mand, som man vil betro ledelsen af skolen, må man nødvendigvis stille visse krav til, at vennerne gerne må hjælpe med at foreslå en person. Men det må også, ”efter hvad vi nu kan se, være en Mand, der kan og tør bringe et Offer; vi har Venner, som vi med Glæde og Tryghed ville betro Ledelsen af Skolen, men deres økonomiske Stilling er saaledes, at vi ikke kan love dem fuld Erstatning for, hvad de taber ved at opgive den.”

 

Overvejelser om at finde et lejemål – for at få begyndt

Første verdenskrig begyndte i august 1914, så højskolesagen bliver stillet i bero.

I 1921 bliver tanken om en højskole for alvor levende igen, og man forsøger at finde midlertidige, lejede lokaler, så man kan komme i gang med skolevirksomheden.

Man besigtiger ”Enkehuset” hos Brødremenigheden i Christiansfeld, men menigheden forlangte, at lejemålet i givet fald skulle vare mindst 10 år. Det ønskede LM ikke at binde sig for.

I øvrigt viste det sig, at ikke alle brødremenighedens medlemmer var begejstrede for et sådant lejemål. I bladet ”Herrnhut” kunne man læse: ”Gud ske Tak, at der intet kom ud af dette Foretagende, thi i saa Fald var vor Brødremenighed i Christiansfeld blevet til en Bornholmermenighed.” De, der tilsluttede sig LM, blev undertiden kaldt ”bornholmerne”!

 

Så går vi endelig i gang

Man gik derefter tilbage til planerne om at bygge en skole, og gå i gang så snart som muligt. I februar 1922 giver afdelingsformand for LM i Jylland, Chr. Vestergaard, en lang redegørelse om status for projektet:

”En Byggegrund m.m. paa 3 Td Land, godt beliggende, er købt ved Hillerød for den forholdsvis billige Pris af 5.000 Kr. Et Udkast til tegning til Bygningerne er udarbejdet, og hvad der maaske er det allervigtigste, man mener at være sikret de nødvendige Lærerkræfter til Undervisningen. Men nu staar et saare vigtigt Spørgsmål tilbage at få besvaret, hvis Besvarelse kan faa afgørende Betydning for, om sagen skal fremmes eller falde, og spørgsmålet er dette: Kan vi skaffe den fornødne Kapital, saa vi tør indlade os på så stort et Foretagende? Det er et Spørgsmaal, som vi alle maa være med til at besvare, og som vil vise, hvor stor Interesse og Offervillighed, der er for Sagen.”

 

Der skal samles langt flere penge ind

Nu var det imidlertid blevet helt andre beløb, der nu skulle bruges for at bygge en nogenlunde tidssvarende højskole.

”Trods de stærkt faldende Priser på Bygningsmaterialer og maaske Udsigt til en Lønreduktion fra Arbejdernes Side, saa har forstaaende Venner regnet med, at der helst skulde tegnes et Beløb af 100.000 Kr., for at vi, menneskeligt talt, kan være på den sikre Side.”

Chr. Vestergaard påpeger, at han er klar over, at nogle vil spørge: ”Er det ret og kristeligt forsvarligt at ofre så stor en Kapital på en Højskole? Kunde disse mange Penge ikke anvendes på en bedre Maade til Guds Riges Fremme?”

Han begrunder herefter, at ”det er en Livsbetingenlse for Foreningens Fremtid, at de unge ikke forlader den, og her er det netop vi tror, at Højskolen vil have sin store Betydning. Det er den opvoksende Slægt, som skal være Foreningens fremtidige Bærere, men forlader den os, er Foreningens Dage snart talte; det vil ingen kunne benægte.”

Chr. Vestergaard slutter med en indtrængende opfordring til, at LM’s venner står sammen om denne store sag og henviser til Gal 6.9, hvor der står: ”Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.”

Chr. Vestergaards meget lange indlæg i Missionsvennen synes at være velvalgt på dette tidspunkt.

 

Forstander og lærer er ansat og skolestart offentliggøres

Man gik nu resolut i gang med byggeriet med henblik på at kunne begynde skolevirksomheden 1. januar 1923. Bygmesteren lovede byggeriet færdigt pr. 15. december 1922.

Missionsvennen for juni 1922 meddeler: ”Til vordende Forstander er antaget adjunkt Frits Larsen, og som fast Lærer Landbrugskandidat Roswall og som timelærere, seminarieuddannet Lærerinde Fru Larsen (Forstanderens Hustru) og fleraarig Landbrugsskolelærer, Landbrugskandidat N. Larsen. Skolesagen behøver fortfarende Vennernes alvorlige Forbøn. Det er vor fortrøstning, at vi må regne dermed.”

I samme nummer af Missionsvennen opfordres unge mænd til at melde sig til det 3 måneders kursus, der begynder januar 1923:

”Vi ser os dog nødsaget til at iagttage en noget reserveret Holdning, idet der for det første kan indtræffe uforudsete Hindringer, der forsinker Byggearbejdet, og vi for det andet intet ved om, hvorvidt et tilstrækkeligt Antal unge Mænd vil besøge Skolen straks.”

 

Frits Larsen har et forslag til de unge

I september 1922 har Frits Larsen et indlæg om den velsignelse, som Gud har udøst over LM i form af mange opgaver, udrejste missionærer, missionshuse, prædikanter og mange unge:

”Lykkelige Missionsforening, der har fået lov at bruge Kræfterne. Lykkelige Venner, der bliver brugt.”

Og så foreslår Larsen, at ungdomsforeningerne samler penge ind til at møblere elevværelserne og skænker småting, der kan hygge. Så vil elevværelserne få kredsens navn. Han slutter:

”Hvordan I vil bære Eder ad med at skaffe så mange Penge og saa meget, ved jeg ikke, og I ved det heller ikke. Det er netop det gode ved det.”

 

Der annonceres efter elever til sommerskolen 1923

Det påtænkte skoleophold for unge mænd, der skulle begynde fra januar 1923, aflyses i september. Delegeretmødet frygtede for at få uheldigt begyndt og under usikre forhold.

Usikkerheden havde allerede bevirket, at kun få havde vist interesse for at tilmelde sig. Man indbød i stedet til et månedskursus for landmænd i januar/februar, som det i øvrigt heller ikke blev muligt at gennemføre.

I november 1922 kommer så indbydelsen til at melde sig til det første sommerkursus for unge kvinder, der annonceres til at begynde 3. maj 1923.

1. januar 1923 flytter familierne Larsen og Roswall ind i den endnu ikke færdig byggede skole, og i martsnummeret af Missionsvennen indbydes alle til skolens indvielse søndag, den 6. maj. Man beder vennerne fra de forskellige dele af landet om at sende et kort med besked om, hvorvidt man kommer lørdag eller først søndag, og om man ønsker overnatninger.

Byggeudvalget afleverede skolen ved et bestyrelsesmøde den 2. august 1923. De samlede udgifter incl. inventar var på kr. 243.348, og det var unægtelig en anden pris, end man skønnede i 1912!

Af Christian Lund
Her kommer mutter med kost og span