Placering af en ny højskole i Danmark har uden tvivl fremkaldt forskellige ønsker, som skulle indfries – bl.a. hvilke omgivelser kunne skolen få, og hvilke trafikale muligheder ville der være, og skulle det være ude i landlige omgivelser eller i bynært område. Valget blev i udkanten af Hillerød by. Og som nærmeste nabo fik man nordens største renæssanceanlæg – Frederiksborg Slot bygget af kong Christian 4. i 1600-tallet. Mellem Slottet og højskolen ligger den historiske og smukke barokhave fra 1700-tallet. Haven bevæger sig gradvis over i den mere frie landskabelige og romantiske have fra begyndelsen af 1800-tallet med søer, buskformationer og skov. Midt i det ligger det lille smukke badstueslot fra 1580, opført af Danmarks renæssancekonge Kong Frederik 2.
Højskolens hovedbygning
Klassicismens arkitektur lå til grund for højskolens udformning med den enkle og symmetriske form, hvor pilastre med konsoller, der markerer sig som søjler på den hvide facade ud mod forpladsen, er med til at give en smuk og højtidelig fremtoning. De to indgangspartier med døre og vinduer er ligeledes fremhævet med støbte indramninger, der også er med til at give den hel-valmede, teglbelagte bygning en særlig værdighed. Den smukke og velproportionerede bygning må siges at være en fin ramme for den undervisning og det budskab, der skulle lyde til berigelse og hjælp for alle, der kom på skolen. Bygningens arkitekt Carl Lundqvist 1883-1949 f. i Mariager var udlært tømrer og fik afgang fra Kunstakademiet i 1914. Lundqvist var som helt ung ansat hos arkitekt Ingemann i København. Han havde stået for opførelsen af Luthersk Missions hus i Nansensgade 94 København i 1876.
Forsamlingssal
Da skolen hurtigt blev et samlingssted for mange, var der brug for faciliteter, der kunne rumme større sammenkomster som elevmøder m.m. Derfor blev der i 1932 opført en fritliggende forsamlingssal med plads til 700 personer. Bygningen, der er tegnet af arkitekt Carl Henrik Nimb København, er opført i træ med et bindingsværkskelet, der er beklædt med brædder. De to hvide skorstene for brændeovne i salen og de høje vinduesspalter er med til at give bygningen et særegent smukt udtryk.
I 1942 blev husmandsstedet Rolighed købt. Det ligger få hundrede meter fra højskolen i udkanten af slotsskoven. Herved kunne man forbedre landbrugslinjens muligheder med dyrehold og marker. Beboelsen blev lærerbolig og var sammenbygget med stalden som vinkelbygning. I 1974 blev stalden indrettet til beboelse. I forbindelse med forstanderskift i 2003 blev forstanderboligen, som hidtil havde været i højskolens nordlige sidefløj lige over foredragssalen, flyttet til Rolighed.
Skolens første forstander søgte i 1955 kommunen om tillades til at opføre en lille cirkelrund afrikahytte med stråtag og ler-agtigt facadepræg. Hytten står ikke kun som et eksempel på arkitekturforskelle, men viser også menneskers mangfoldige livsvilkår.
Skolens udvidelse
Skolen var oprindeligt opført til 66 elever, men behovet var større. Derfor blev der i 1958/59 opført en 4 etagers værelsesbygning, som går under betegnelsen Nordfløjen. Arkitekt Holger Næsted projekterede bygningen, som i sit udtryk viser funktionalismens betonarkitektur, hvor man frigjorde sig fra tidligere tiders stilarter. Bygningen består af en spændbetonkonstruktion, som ofte blev skjult med andre materialer. Nordfløjen er på sin vis et ærligt udtryk for periodens konstruktive muligheder, hvor rammekonstruktion er synlig og tydelig markeret i facaden. Nordfløjens facader fik for nogle år siden en mørkdæmpet farve, så den hvide betonbygning blive mere diskret i forhold til hovedbygningen.
I 1972 blev en større opholdsstue opført mellem hovedbygningen og nordfløjen og et par år efter i 1974 blev der også opført en ny spisesal. Disse to udvidelser afspejler periodens særlige kendetegn som grundmurede i et plan. Mursten var det foretrukne materiale i ydermuren, men blev også anvendt som indervæg, der stod ubehandlet. Konstruktionsmetoden var brugen af præfabrikerede elementer som f.eks. limtræsdragere, der blev båret af ydermurene. Både dagligstue og spisesal viser også periodens brug af store glaspartier, men også at bygningen ligger direkte på jorden, hvor gulvet næsten er i jordniveau. Med valget af periodens arkitektur ved spisesal og dagligstue opnåede man dermed det meget vigtige, at underordne sig højskolens hovedbygning.
Embedsboliger
Højskolen har fire lærerboliger ud over forstanderboligen. De tre af boligerne ligger på højskolens grund. Bøgely opført i 1907 er en ældre rødstensvilla, der ligger mellem slotsskoven og højskolen. Elmely opført 1967 og Birkely fra 1982 er to gulstenshuse i et plan med langsgående vinduespartier og med bølgeeternittag helt typisk for perioden. Derudover har højskolen få hundrede meter fra skolen en lærerbolig fra 1966 på Hasselbakken.
Interessant er det med højskolens 100-årige historie, at bygninger, der er føjet til igennem årene, viser en stor arkitektonisk mangfoldighed og en udvikling, hvor materialers anvendelse og muligheder også kommer til udtryk i bygningernes forskelligartede formsprog. Det er værd at bemærke, at Højskolen og dens omgivelser har ændret sig, men indholdet det bibelske budskab er det samme.
(Dette er den fulde og uforkortede udgave af artiklen: Det hvide Palæ og Afrikahytten i LMH’s jubilæumsmagasin).
