Indvielsesdagen 6. maj 1923

Der var lokalt stor interesse for den flotte palæagtige bygning, der var skudt op i udkanten af Hillerød i 1923. Og mange forberedelser var gjort til den store indvielsesdag. Et lille udvalg havde blandt andet fundet overnatning til alle LM-venner, der havde meldt deres ankomst langvejs fra.

De første LMH-elever (nogensinde!) ankom den 4. maj. De 25 elever, der kom fra Bornholm, hentede LM-vennerne fra København ved ”damperen” og gav dem en kop kaffe i missionshuset i Nansengade. Derefter fulgte de dem til toget til Hillerød, hvor de blev modtaget af forstander Larsen og lærer Roswall samt de jydske elever, der var ankommet aftenen i forvejen. I flok og følge vandrede de så ud til den skole, som skulle være deres hjem i de næste tre måneder.

Konkret bøn fik konkret svar

Skolen havde plads til 66 elever. Man havde bedt Gud om, at der måtte komme 66 elever. Der kom . . . 66 elever! En af eleverne, Bodil Thygesen fra Sdr. Sejerslev, var ud over at være elev antaget som håndarbejdslærerinde. Udover bornholmerne var der ligeledes 25 fra Jylland, 10 fra Sønderjylland, 5 fra Sjælland og 1 fra Lolland-Falster.

Der var mange opgaver, der skulle udføres i dagene før den store indvielsesfest. En stor æresport blev sat op over indkørslen til skolen. Men hvem turde kravle op og sætte de øverste grene på plads? Jo, Sofie Jespersen (senere Thorngreen) meldte sig. Og flot blev resultatet!

Vejret kunne godt give anledning til bekymring. Natten til fredag den 4. maj var temperaturen helt nede på et par grader, og dagtemperaturerne havde de seneste dage ligget mellem 9 og 15 grader. Interessen og forhåndstilkendegivelserne tydede på, at der ville blive et stort ryk-ind til indvielsesfesten 6. maj.

Mødesalen (der i dag er foredragssal) var den eneste indendørs mulighed at samles i. Godt nok var der i væggen mellem elevgangen på første sal og mødesalen to vinduer (som nu er tilmuret). De kunne åbnes, og på gangen bagved kunne nogen se og flere høre, hvad der foregik i mødesalen. For dem, der kunne se ned i salen, ville det blive en plads på første parket! Også denne plads-situation var et bedeemne. Lørdagen blev en diset dag, men dagtemperaturen var steget til 19 grader.

Den store festdag begyndte i bøn

Den store festdag oprandt! Søndag, den 6. maj 1923! Dagen begyndte med lidt regnvejr fra morgenstunden, men i løbet af formiddagen kom solen frem. Der var lagt et program, der spændte over 10 timer. Efter flaghejsning klokken halv ti var der bedemøde for skolens venner ”i snævrere forstand”.

Skolens formand, Chr. Petersen, bød velkommen, og bestyrelsesmedlem Peter Hamborg fra Jylland læste Salme 118, hvor der bl.a. stod: ”Denne er Dagen, som Herren har beredt. Lad os fryde og glæde os på den.” Der er grund til at glæde os og vente, at Herren fremdeles vil lade det arbejde, som gøres her, blive til sand velsignelse. Mange deltog i bøn og nedbad Guds velsignelse over skolen, og den gerning, som her skulle udføres.

Gud lod vejret løse pladsproblemerne

Herefter fulgte en middagspause. Kl. 14.15 samledes man igen. Folk strømmede nu til i biler, i hestekøretøjer og på cykler. Solen skinnede, og temperaturen steg til 24 grader, den hidtil varmeste dag i 1923!! Det var næsten skyfrit og en svag vind blæste fra syd.

Man kunne umuligt have haft plads i mødesalen til de 7-800 mennesker, som man anslog var strømmet til. Men nu blev pladsproblemet løst. Man afviklede festen i det fri. Alle disponible stole og bænke blev flyttet udenfor.

Eftermiddagen indledtes med at synge: ”Pris ske dig Herre og Konge for Kongerne alle,” efterfulgt af et par korsange.

Indvielsestale ud ad vinduet på første sal

M. Svaabech, Luthersk Missionss navnkundige leder, som også var foregangsmand i skolens oprettelse, holdt nu indvielsestalen. Talerstol var ikke noget problem. Svaabech gik op på førstesalen og prædikede fra et vindue i et elevværelse ud over forsamlingen. Han sagde blandt andet:

”Det er ganske mange Aar siden, man begyndte at samtale om af få en Højskole rejst. I Førstningen var det dog som om, det kun var noget, der hørte Ønskerne til. Men Ønskerne fæstnedes i Hjerterne, og Resultatet blev en Bøn om en Højskole, og Vennerne viste Offervillighed.”

”Vanskelighederne var dog mange, men hverken Krig eller andre Ting svækkede Interessen; der blev ydet langt mere, end vi havde ventet, og nu står vi med denne dejlige Bygning, og Dagen i Dag er en Glædesdag for os. … Herren har været os saare god, og Taknemmelighed mod vores himmelske Fader fylder os.”

”Luthersk Missionsforening har fra sin første Begyndelse faaet et stort Pund. Vi prøver på ved vor Stræben at løfte dette Pund. Vi modtager Frelsen som Naadegave fra Guds Haand; det har vore gamle levet deres Liv på, og det er de frimodigt gaaet i Graven paa, og vort inderlige Ønske er nu at lede de unge til samme Erkendelse. Af bedste Evne skal vor Højskole bidrage hertil. Vi indvier Huset til Herrens Ære.”

De unge sang, og bøgen sprang ud

Imellem talerne blev opført en kantante, et velklingende korværk, produceret af slotsorganist J. Laumann, der i øvrigt blev skolens sanglærer de første år. Et stort kor, der bestod af mange unge, medvirkede. Carl Poller havdre skrevet indledningssangen i kantaten:

En Takkesang i Dag skal stige
mod Himlens Hvælv fra Sangerkor,
mod Evighedens lyse Rige,
til Gud, som i det høje bor.

O, Lysets Fader, du, som bliver
som alle gode Gaver giver,
modtag vor Tak af Hjertens Grund.

Det Ungdomshjem, som nu staar bygget,
det er din Gave, rig og stor,
din Naade over det har skygget,
vi ser dens tydelige Spor.

Derfor vi takker for din Gave.
Du, som vil bygge i det lave,
og som blandt dine gerne bor.

Du, som dig selv til os har bøjet
i Miskundhed og Kærlighed,
du har det også sådan føjet,
at nu på dette skønne Sted,
vor unge Slægt et Hjem har fundet,
et Hus, som fast i Fod staar grundet
paa Herrens egen Trofasthed.

Saa lad vor Tak i Dag da stige
mod Himlens Hvælv fra Sangerkor,
mod Evighedens lyse Rige,
til Gud, som i det høje bor,
til alle gode Gavers Giver,
som var og er og altid bliver,
Tak for din Gave rig og stor.

Skoven grønnedes bogstaveligt, mens mødet skred frem. Når der blev et øjebliks stilhed i mødet, fornemmede man en lyd fra Slotsparken som af et stort bål, der knitrer, men det var knopperne på parkens bøgetræer, der tilsyneladende var blevet enige om at springe ud på denne dag – måske som en hyldest til skolen?

Vi ønsker en ungdom til Herrens ære

Festprogrammet fortsatte med taler og hilsner. Forstander Frits Larsen sagde bland andet:

”Skolen her staar som Vidnesbyrd om dette ene lille Ord: Herren er med mig. Det Ord bar Luther i hans Kamp, og det staar bag mange Bevægelser inden for Kirken. Mange kender ikke den Hemmelighed, der staar bagved dette Ord: ”Jeg, Herren din Gud er med dig”, og de véd ikke, hvilken Styrke, der ligger deri. Vi, der staar om denne Skole, har erfaret det, og vi forstaar, hvorfor dette Værk er blevet til.”

”Vor Stræben skal gaa ud paa at være noget for de Unge. Vi gaar ikke efter Døgnets Vind, men hvor Gud fører. Vi ønsker en Ungdom til Herrens Ære, en Ungdom, som bruger sin Uddannelse og naturlige Evner til aandelig Højnelse. Ikke i Storhed, men i Dybde og Alvor skal det kendes, at denne Skole er blevet til. Velkommen til de Unge, og gid jert Ophold her maa blive til Velsignelse.”

LMH vil virke for det danske folks lykke

Også det ”officielle” Danmarks repræsentanter var inviteret denne dag. Dr phil. Laust Moltesen var tilsynsførende ved de danske landbrugs- og folkehøjskoler og sagde blandt andet:

”Jeg er glad ved, at Forstander Larsen bad mig komme herud. At kristne Mennesker tager Højskolegerningen op, er kun en naturlig Ting. Til Gavn for det danske Folkeliv må Højskolerne arbejde, og efter hvad jeg har set og hørt om denne Skole, tror jeg, at ogsaa den vil komme til at virke for det danske Folks Lykke.”

Flere andre havde ordet, og efter en kaffepause på halvanden time, genoptog man mødet, og forsamlingen indtog igen deres pladser foran skolen. Ved denne samling var der hilsener fra de forskellige landsdele og fra lærere. Der var orkestermusik og sang.  Til afslutning blev sunget: ”Alle Herrens veje ere Godhed, Sandhed, Trofasthed.” Et af versene slutter: ”i Guds Trofasthed alene al vor Hjælp og Velfærd staar.”

Hen imod klokken 20 var en fin og velbesøgt festdag forbi. Årets hidtil varmeste dag var til ende. En flot indvielsesgave til LMH. Umiddelbart efter 6. maj blev det igen køligere med temperaturfald på en halv snes grader – som i ugen forud for 6. maj!

 

Af Christian Lund
Der var ikke plads til gæsterne indenfor ved LMH’s indvielsesfest, så talen blev holdt ud af et vindue på første sal.